was successfully added to your cart.

Kurv

Simply Mazarin Tærte

By 29. september 2017 Opskrifter

Mørdej
120 g koldt smør i små tern
200 g mel
100 g flormelis
1 æg

Mazarinmasse
150 g marcipan
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel
150 g rørsukker

Frugt
100 g jordbær og 200 g rabarber skåret i mindre stykker, eller 300 g blåbær eller solbær.

Dej
Smuldr smørret i melet, tilsæt flormelis og et æg. Stil dejen køligt ca. en time.

Mazarinmasse
Bland marcipan og rørsukker til en ensartet masse. Tilsæt smøret og æggene et af gangen, og rør melet i massen til sidst. Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform, så bunden og kanten er dækket. Fordel mazarinmassen på dejen, og fordel derpå frugten hen over mazarinmassen.

Bag tærten i ovnen ved 180 ° i ca. 40-45 minutter. Kontroller med en strikkepind eller et termometer (85 grader) om tærten er klar. Drys med flormelis inden servering.

Det bedste resultat opnår du ved brug af økologiske råvarer til en Simply Mazarin Tærte og husk creme fraiche til!

print
ibeking

About ibeking