was successfully added to your cart.

Kurv

Oolong te

By 8. november 2017 Blog

For te entusiaster er Oolong nok den mest eftertragtede af alle te typer. Disse teer er meget forskellige fra hinanden, med unikke blade, farvenuancer, utallige grader af oxidering, alt mellem 25 og 80 %, gentagne gange ristning, samt hvor og hvordan disser teer er fremstillet. På baggrund af alt dette, samt temesterens egen personlige fortolkning, oplever vi en mangfoldighed af karakter. Oolong byder på et bredt spektrum af aromaer og sofistikerede smagsoplevelser.

Hvor kommer oolong fra?
Kina er det originale hjemland for Oolong te og i de sydøstlige provinser af Fujian og Guangdong findes nogle af de bedste Oolong teer i verden.

Fujian har en skattekiste af fantastiske teer for blot at nævne Jasmin perle, Yin Zhen Pekoe, Lapsang Souchong, samt de mange suveræne oolong teer.

I det nordlige Fujian, Wu Yi Shan rock-oolong teer har været eftertragtet igennem tiderne. Wu Yi Shan er et naturskønt område med spektakulær floder, bambus skove og de klassiske kalk bjerge (rock). Dette område støtter de naturlige te-varianter som vokser i den mineralrige jernoxid rødstens jord langs bjergtoppene og kanterne. De højeste bjerges kanter i Wu Yi Shan er hjem for de mest eftertragtede og dyreste teer i Kinas exceptionelle skatkammer. Mange af disse tebuske er 50 år gamle eller mere og afgiver kun et begrænset afkast af blade hver april/maj. Det er herfra at Simply Tea henter deres Da Hong Pao (Rød Kappe oolong) og Rou Gui oolong teer. Det er ikke alle Wu Yi Shan oolong teer som er høstet fra disse buske. Disse teer er meget enestående og de bedste teer får sjældent lov til at forlade Kina. Andre suveræne rock-oolong teer fra dette område er Qian Li Xian Eight Immortals, Shui Xian Narcissus.

I det sydlige Fujian, ser man terrasser af tehaver udskåret i bjergene omkring storbyen Anxi. Dette område tæt ved kysten har et semitropisk klima samt en rig og frugtbar jord, perfekt til de rød og hvid hjerte Guan Yin buske anvendt til Gudindernes Barmhjertighed (Tie Guan Yin).
Ti Guan Yin er produceret i mere end 27 landsbyer i Anxi. De fleste kommercielle Anxi teer dyrkes i omkring 400 meters højde, men Simply Teas High Mountain Oolong dyrkes langt fra byen og dens befolkning på et ca. 800 meter højt, beskyttende bjerg dækket af tåge. Resultatet er en te rig på aminosyrer med en kompleks duft og let anstrøg af citrus. Med denne te er mesteren meget omhyggelig med at holde bladene hele for at skabe en jævn smag, der aldrig bliver bitter. Dette er en særlig te fremstillet udelukkende af blade af Tie Guan Yin busken. Anxi oolong teer gennemgår en unik rulnings proces. Ca. halvvejs under produktionen pakkes bladene i en stof pose som bliver strammet til en hård kugle. Kuglen placeres i en maskine som meget forsigtigt ruller den, derefter løsnes bladene og processen gentages ca. 16 gange, dels for at give teen den velkendte semi-kugle facon og dels for at aktivere safterne som giver teen den distinkte aroma af syren.

I det nordøstlige område af Guangdong Provinsen i omegnen af Chaozhou by er der fem bjergtoppe som tilhører Phoenix bjergene. Disse bjerge er berømte for en unikke oolong, som er en konkurrent til Wu Yi Shan rock-oolong, nemlig Feng Huang Dan Cong. Dan Cong er høstet fra gamle, vilde storbladede træer som vokser 1400 meter i Phoenix bjergene. Nogle af træerne er mere end 700 år gammel og plukkes en gang i slutning af april eller starten af maj afhængig af vejret. Af udseende ligner Dan Conga meget Rock oolong idet bladene er drejet så de ligner drage figuren. Navnet oolong stammer fra Wu long. Wu stammer fra oprindelses stedet Wu Yi Shan og Long betyder drage. Det var europærer som omdøbte Wu Long til Oolong.

Sundhedsmæssige fordele af Oolong te
For nylig har oolong teer skabt store interesse i vesten på grund af den nuværende forskning omkring fedme og vægttab. Men de mørkere oxiderede oolong teer har været berømt i år hundreder for at hjælpe med fordøjelse, kurere hovedpine, og er blevet anvendt til udrensning af systemet efter overdreven brug af cigaretter og alkohol. På trods af at forskning er blevet offentliggjort er vægttab ikke videnskabeligt dokumenteret af vestlig medicinsk forskning. Pas på skruppelløse forhandlere der bruger påstande om vægttab for at skjule dårlige kvalitets teer.

 Som med alle teer, burde man betragte de sundhedsmæssige fordele som pynten på kransekagen, smagsoplevelsen af at drikke disse teer er, hvad det hele drejer sig om.

Alligevel kan den fysiologiske lindring ved at drikke oolong være helt åbenlys, hvis man indtager nogle teer (især Dan Cong!) efter et tungt måltid. Den kan virke beroligende på maven, oolong te er en stor modvægt til rig eller fedtet mad, derfor anbefaler jeg det ofte ved en Afternoon Tea.

Rock Oolong te giver også næringsstoffer fra mineralrige jord Wu Yi Shan, som menes at gavne sundhed ved at lindre led og muskelsmerter og den er meget populær i Japan i forbindelse med at beskytte leveren.

På den anden ende af oolong ’s spektrum af bearbejdning, Anxi oolong den let oxiderede te bliver i traditionel kinesisk medicin anbefalet til gavn for det respiratoriske system.

Tre fingerpeg til at vurdere kvaliteten af kinesisk Oolong Te
1 . Den bedste oolong te bliver aldrig bitter, uanset hvor længe den få lov til at brygge. Det er rigtigt, at nogle gode Dan Cong oolong teer kan have en vis bitterhed, men det er efterspurgt, især ved de l

okale, men de bedste Dan Cong oolong teer er sødere og mere bløde. En rig smag ved flere brygninger og en lang eftersmag bør forventes fra alle oolong teer.

2 . Med Anxi og Dan Cong oolong, burde de fleste blade ikke være beskadiget, og skal være hele, når de er færdig brygget. Fordi rock oolong gennemgår flere stadier i ristning, kan bladene forventes at blive mere skrøbelige og er normalt ikke hele.

3 . Efter teen er brygget bør bladene være spæde, smidige og friske i udsende. Bladene skal aldrig være seje, gamle og tykke – det er tegn på en alt for sen høst.

print
ibeking

About ibeking

Leave a Reply