was successfully added to your cart.

Kurv

En rejse gennem Yunnans regnskov

By 9. august 2018 august 12th, 2018 Blog
En rejse gennem Yunnan's regnskov i regnsæsonen

Det var i starten af juli 2018. Jeg var lige hjemkommet til Danmark fra Sichuan i Kina, hvor jeg havde opgaven at være te dommer og Keynote speaker ved Emeishan Tea Expo.

Alexis Kaae tedommer

                                Alexis Kaae tedommer i Emeishan 2018

Jeg nåede lige at smide tøjet i vaskemaskinen inden jeg blev ringet up af Bitten Høgh, veninde og ejer af te selskabet Danyun.

Hun havde fået travlt med et projekt som vi sammen havde arbejdet på i 2017. Nu skulle der vurderes te, besøges tehaver, tebønder , holdes workshops, undersøges pesticider og meget mere. Det hele skulle samles i en rapport som skulle afleveres i Danmark den 26. juli kl. 12:00.

Tesmagning

Jeg fik travlt og ankom til Kunming lørdag den 14. juli om formiddagen og tog direkte på

Tesmagning i Yunnan

  Tesmagning i Kunming 

kontoret hvor 21 teer, i alt 35 kilo te, ventede mig. Hver te skulle vurderes for kvaliteten af de tørrede blade. Teen blev afvejet og brygget på, adskillige gange. Aromaen, smagen, farven og til sidst blev kvaliteten af de våde blade grundig undersøgt og noteret. Der blev udarbejdet en rapport på hver te, tehave og tebonde, som jeg desuden skulle nå at besøge den efterfølgende uge.

Efter to dage af intens tesmagning kørte vi afsted til Xishuangbanna som er Puerh land. Vi mødes med bønder fra 8 forskellige minoriteter: Bulang, Akha, Hani, Wa, Yi, Lahu, Dai og Jino. Hver etnisk minoritet havde deres eget sprog og deres egen fortolkning af landbrug. Nogle dyrkede landet, med respekt for naturen og deres forfædres kultur, mens andre nærmest voldtog jorden ved at anvende kemi på opfordring af skrupelløse sælgere som tjener stort på bøndernes uvidenhed. Jeg kan sige med hånden på hjertet at det er Kinas største trussel.

Økologisk og Fair Trade COOP

Da formålet med projektet er at hjælpe tebønder til at organisere sig i en økologisk og Fair Trade COOP, kunne jeg se at vi var nødt til at lære dem om bæredygtigt landbrug som det allerførste.

Workshop Yunnan

       COOP Workshop i Menglun Yunnan

Min største ”aha” oplevelse var, at der var en tydelig sammenhæng fra resultaterne fra forrige uges  smagning og anvendelse af pesticider. Bestemte karakteristika som særlige smagsnoter og en metallisk mundfornemmelse var dominerende i de teer som indeholdt pesticider, det kunne man dufte, smage og se i farven på teen. Jeg har ofte undret mig om jeg virkelig kunne smage pesticider i te, nu ved jeg præcis hvordan pesticider smager, dufter og påvirker farven af den bryggede te.

Min opgave

Min opgave bestod i at besøge alle de tehaver vi havde modtaget prøver på, sammen med 26-årige Yunnan født Aiyun som fungerede både som tolk og medhjælper. Da han og jeg besøgte tehaverne var det med livet som indsats. Selvom mange nye veje er blevet bygget i de senere år er de fleste veje op til de små landsbyer stadig smalle, stejle og glatte mudderbaner som

Aiyun samler jordprøver

   Aiyun samler jordprøver

kun er tilgængeligt på motorcykel eller til fods. De lidt større veje bliver også udsat for oversvømmelse og jordskred og flere gange skulle vi ud af bilen imens chaufføren klarede det alene. Gud ved hvad man ville have gjort, hvis bilen smuttede ned af bjerget. De tanker skal man bare ikke have i hovedet. Vejene er mejslet i bjergene uden nogen form for sikkerhed ved kanterne. At køre op ad disse bjerge i regnsæson kræver en dygtig og tålmodig chauffør.

Med livet som indsats

Vej forhold i Menlun Yunnan

Vej forhold i Menlun Yunnan

Men det er ikke nok at køre op til landbyerne, man skulle også klatre i bjergene for at nå tehaverne . En enkelt gang måtte jeg sige fra da det styrtregnede og stien var ikke bredere end 30 cm med et rent fald til den ene side. Hvis man tog et forkert skridt er der bare ikke noget hjælp at hente, ingen telefonforbindelse og ingen ambulancer. Min stakels medhjælper Aiyun blev udsyret med en IPad, en spade og en pose til jord. Han skulle forsætte op af bjerget til haven, filme den, samt tage prøver af jord og teblade, mens jeg vendte om og gik tilbage til landsbyen. Ligepræcis denne tur tog seks timer at komme frem og tilbage det det fik Aiyun lov at gøre to gange.

Alt blev undersøgt for kemi

Økologisk tehave Menglun Yunnan

    Økologisk tehave Menglun Yunnan

Alle de besøgte tehaver er blevet grundig undersøgt for pesticider, herbicider, gødning, nyttige og unyttige planter samt påvirkning fra nærmiljøet. Efter mere end et årti med tehave besøg, afslører et hurtigt blik på flora og fauna enhver brug af pesticider. Når du kender tegnene, er det nemt at få øje på dem. Det var derfor nødvendigt at tage jordprøver fra flere forskellige steder i haven. Disse blev indsamlet, dokumenteret og afleveret på Pu’er forskningsinstitut. Jorden bliver testet for pesticider, herbicider, tungmetaller, næringsstoffer, organiske stoffer, ph værdi samt evnen til at optage næring. De endelige resultater skal give beslutningsgrundlag for at forbedre vilkår for teproduktion som understøtter EU regulativer for bærdygtighed og økologi. Tænk at man er med til at påvirke sådan et projekt og sætte det i værk, det er stort.

Alt blev dokumenteret

Standard for teplukning

 Standard for teplukning

På vores besøg skulle vi filme og registrere  bondens samtlige bearbejdnings faser. Alle processer og teknikker fra teplukning til det færdige produkt. Alt skulle filmes, registreres og dokumenteres, lige fra hvordan man plukker et skud, nøjagtige witherings teknikker til ristning på en wok, hånd eller maskinrulning og tørring. Hver enkelt proces er med til at ændre teens kemiske sammensætning. Den påvirker smagen, udseenedet og derved kvaliteten. Det har betydning for hvor meget tebonden kan sælge sin te for. 12 kr. pr. kilo eller 12.000 kr. pr. kilo giver væsentlige forskellige livskvaliteter.

Wok-ristning teblade

          Wok-ristning teblade

Danyun

Det er ikke første gang at Bitten Høgh har gennemført sådan et projekt. Vi kender hendes brand Danyun økologisk og Fairtrade te. Nu er hun gået et skridt videre med at stable en kinesisk te kooperative (COOP) på benene efter danske principper. Dette kooperativ skal fremstille og sælge te ligesom enhver anden virksomhed. Forskellen er, at et COOP ejes og styres af tebønder og medlemmer. De mennesker, der bruger det, snarere end af aktionærer. Og overskuddet geninvesteres eller distribueres til dets medlemmer. COOPen overholder et sæt af syv kooperative principper, der styrer, hvordan virksomheden drives, og hvordan beslutninger træffes.

  1. COOP er en frivillig organisation som er åben for alle mennesker, der er i stand til at bruge tjenesterne og acceptere ansvarsområderne for medlemskab uden køn, social, racistisk, politisk eller religiøs diskrimination.
  2. COOP er en demokratisk organisation, der kontrolleres af medlemmerne og dem, der køber varerne eller bruger kooperativets tjenester – politikker og beslutninger fastsættes af de aktive deltagere.
  3. Medlemmer bidrager lige meget og kontrollerer investeret kapital demokratisk. Det gavner medlemmerne i forhold til hvor meget de bidrager til virksomhed, frem for hvor meget de har investeret.
  4. COOP er selvstændige selvhjælpsorganisationer, der er kontrolleret af deres medlemmer. Hvis der indgås aftaler med andre organisationer, eller kapital fra eksterne kilder søges, sker det på grundlag af vilkår, som sikrer medlemmernes demokratiske kontrol og opretholder kooperativets selvstyre.
  5. COOP sørger for uddannelser og træning til deres medlemmer, valgte repræsentanter, ledere og medarbejdere, så de kan bidrage effektivt til udviklingen. Medlemmer informerer offentligheden om formål og fordele.
  6. COOP hjælper deres medlemmer mest effektivt og styrker sammenhold ved at samarbejde gennem lokale, nationale, og regionale fællesskaber.
  7. Fokus er på medlemmernes behov samt en bæredygtig udvikling af samfund gennem politikker og aftaler accepteret af medlemmerne.

Økoligiske Fairtrade COOP

Formålet med Bittens økoligiske Fairtrade COOPer, er at afvikle fattigdom i Menglun i Yunnan. For at forbedre livskvaliteten for bønder og deres familier vil indførelsen af økologisk dyrkning og Fair Trade principper være grundlag  for projektet. Desværre oplever vi alt for tit, at indkøbere kontinuerligt spænder ben for prisen på teen, så meget at det bliver solgt for mindre end det kan produceres for. Det betyder at bonden aldrig kan tjene nok til at forsørge sin familie og gælden vokser.

Den seneste tendens har været en vandring fra landet til byerne for at finde jobs på fabrikker. Dette er ødelæggende for teproduktion og ødelæggende for bondens familier, især for børnene. De efterlades for at blive passet af bedsteforældrene. Bedsteforældre som aldrig har lært at tale Kinesisk, eller læse og skrive, står nu med ansvaret for opdragelse af den næste generation.

Left-behind børn

Ét barns politik, som har været en lov for Han kinesere indtil 2016 har aldrig slået igennem

Left-behind after school project

lektier hjælp for Left-behind børn 

for minoritets forældre i Yunnan, derfor er det meget normalt at der er 2 – 3 børn i hvert hushold. Disse børn som nu er blevet stemplet ”Left-behind children” oplever hjerteknusende mange problemer i skolen, ingen kan hjælpe dem med lektier, derfor bliver de samfundets tabere. Et voksende problem med selvmords forsøg, alkohol- og stofmisbrug er fremtiden for disse unge minoriteter. Der er ingen forældre på denne klode som ønsker det for sine børn.

Minans left-behind children project

Minans left-behind børneprojekt Menglun Yunnan

COOP projektet skal danne ressourcer til at afhjælpe denne problematik. Allerede nu er der taget initiativ til en ”Left-behind” daginstitution for 6-9-årige børn i Menglun. En enkelt frivillig har indrettet to klasseværelser over for den lokale skole. Efter sommerferien 2018 vil børn blive tilbudt lektiehjælp efter skolen og mulighed for at hvile sig inden de skal afhentes af bedsteforældre. Mange har flere kilometers gåtur tilbage til deres landsbylandsbyen.

 

Målsætning

Dette problem er ikke forbeholdt Kina, den samme oplevelse gjorde sig gældende på min rejse i Nepal og Indien tidligere i foråret. Når man ikke er parat til at betale bonden for sit arbejde i at pleje tebuske og fremstille et ordenligt produkt, der har både smags- og helbredsmæssige egenskaber. Men, i stedet for vælger at presse prisen, tvinger man bonden til at foretage en handling som er uetisk. Mange snyder med økologi, og føler sig tvunget til at anvende kemi eller blande op med et ringere produkt.

Fair Trade?

Når man kan købe en æske med 20 tebreve af økologisk Fair Trade te til 10 kr. i et supermarked i Danmark burde alarmklokkerne ringe! Tænk på alle de processer teen skal igennem. Øko landbrug med kontrol fra Eco-cert. Fair Trade med kontrol fra WFTO. Håndplukning af te, withering, oxidering, rulning, tørring, eksport og import kontrol, pakning i små breve, emballering, design af emballage, transport, distribution og 25% til skattefar. Der er så mange led som skal tjene på produktet. Før du putter teen i din indkøbsvogn stil dig selv det spørgsmål: Hvor mange penge får bonden? Hvis jeg kan ændre bare en persons holdning til at købe god kvalitets te, har jeg gjort en forskel for at forbedre disse menneskers liv.

Økologisk og Fairtrade Moonlight hvid te fra Yunnan i Kina

Økologisk og Fairtrade Moonlight hvid te fra Yunnan i Kina

print
Alexis Kaae

About Alexis Kaae

3 Comments

Leave a Reply