Silver Dragon Jasmine Pearls – Yin Hao Long Zhu
Silver Dragon Jasmine Pearls er en ‘high end’ Jasmin Perle te – det vil sige den højeste kvalitet Jasmin Perler, du kan få.
Til trods for navnet ’silver’ er det en grøn te. Knopperne plukkes i det tidlige forår fra tebusken Da Bai Hao, som normalt bruges til fremstiling af hvid te.
Vores Silver Dragon Jasmine Pearl er lavet af de fineste topskud plukket i det tidlige forår, hvor hver knop er fyldt med små hvide hår, der omslutter skuddet som en fin hvid dunkåbe. Deraf navnet Silver. Tebusken Da Bai Hao giver fyldige knopper, og hver enkelt blad og knop er håndrullet og formet til en perle. Perlerne lægges derefter til tørre på samme måde som hvis det var en grøn te.
Ved det sidste led i processen lægges perlerne ud på bambusmåtter og strøs med friskplukkede jasminblomster i forholdet 60% te og 40 % jasminblomster. Efter en stund, hvor perlerrne får lov til at ligge og indoptage duften fra blomsterne, sorteres blomsterne fra igen og bladene ligger og tørrer. Den proces gentages fem gange, før den er færdig – og hver gang bruges friske og nyplukkede jasminblomster.
Resultatet er denne meget smukke te, der er mild og delikat i smagen. Den udsender en vidunderlig, naturlig duft af jasmin, som varer ved henover mange udtræk. Det er også bekræftelse på at Silver Dragon Jasmine Pearls har fået tilført rigtige blomster og ikke kunstig aroma. Den er en sand nydelse for den kræsne te-entusiast og nybegyndere kan med stor nydelse begynde her.
Beliggenhed: Fujian Provinsen, Kina
Tebusk: Da Bai Cha
Temester: Zhou Zong Zhen
Høstsæson: Før 5. april
Plukkestandard: 1 knop med en lille stilk
Brygges: I Glas, kop, gaiwan eller porcelænskande
Mængde: 2 g til 200 ml vand
Temperatur: 80-85° C
Trækketid: Mindst 2 minutter, lidt længere ved de efterfølgende udtræk
Udtræk: Mindst 6 gange.
Prisen på kop (2 gr/kop), hvis bladene genanvendes
3 gange: 150 kr.
4 gange: 1,10 kr.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.