White Dragon Whiskers Tribute Sheng Puerh Bing

(4 kundeanmeldelser)

DKK 750

Årgang 2016
200 g

Sjælden sheng Gushu Puerh kage (Begrænset mængde)

Teen har en rig, kompleks og meget sød smag, som skyldes den høje koncentration af aminosyrer. Smagen leder tankerne hen på abrikos, blommer, hyldebærsaft, hvide rosiner og mandler med en lang dvælende eftersmag og noter af fyrretræ og tobak.

På lager

White Dragon Whiskers Tribute Sheng Puerh Bing

Sjælden Gushu Sheng Puerh 2016

Bai Long Xu Gong Cha 白龙须贡茶普洱生饼 White Dragon Whiskers

Denne White Dragon Whiskers Tribute Sheng Puerh Bing er usædvanlig i forhold til andre Puerh tekager. Det er nemt at se, at dette er en meget ung Puerh te, da man tydeligt kan se, at knopperne er friske, sølvfarvede og fyldt med små ”babyhår”.

Smagsnoter

White Dragon Whiskers Tribute Sheng Puerh Bing har en rig, kompleks og meget sød smag, som skyldes den høje koncentration af aminosyrer. Smagen leder tankerne hen på abrikos, blommer, hyldebærsaft, hvide rosiner og mandler. White Dragon Whiskers har en fyldig og blid konsistens, som nemt mærkes i halsen og har en lang dvælende eftersmag med noter af fyrretræ og tobak. Den minder mærkeligt nok mere om vores Huang Zhi Xian Dan Cong Oolong te, end en anden traditionel Sheng Puerh. Farven er varm gul som lys akaciehonning, og trods sin unge alder, vil aromaen af abrikos, orkideer og andre friskplukkede blomster ledsage dig hele vejen til sidste brygning.

Da White Dragon Whiskers Tribute Sheng Puerh Bing er en meget delikat oplevelse, der med en let friskhed er nem at drikke, derfor er det også en rigtig god nybegynder-te for dem, der har lyst til at begive sig ud i Sheng Puerh verdenen.

Hyldest-te

Under Qing dynastiet var denne te en hyldest-te. Teknopperne stammer fra de originale tetræer som blev plukket og bearbejdet til kejseren under navnet ”Bai Long Xu Gong Cha” eller “White Dragon Whiskers Tribute Tea.”

Normalt bliver denne slags Puerh kage produceret i 357 g størrelser, men vi har fået denne White Dragon Whiskers specielproduceret i en utraditionel 200 g størrelse. Vi håber, det kan være med til at flere får muligheden for at smage på Puerh teer af højeste kvalitet, med en pris der ikke afskrækker.

Alle puerh-elskere vil kunne finde noget der tiltaler og overrasker i denne Sheng Puerh. Ingen kemisk gødning, pesticider eller herbicider er blevet anvendt i fremstillingen af denne te.

Læs mere om Puerh

Temester: Li Dong

Sæson: før Qing Ming Festival (d. 5. april)
Kultivar: Syd Yunnan gamle lokale” Stort hår” tebuske Gushu*
Oprindelse: Mo Jiang, den sydlige del af Yunnan provinsen, Kina
Plukkestandard: Kun førsteklasses knopper
Elevation: 1700 meter

*Gushu: Gu betyder meget gammel og Shu betyder tetræer

Brygningsmetoder

Europæiske metode

Mængde: 2 gram til 200 ml. vand.
Brygges: i latteglas, kop eller 200 ml. tepotte
Vandtemperatur: 98C.
Trækketid: 1-5 minutter
Udtræk: 7 gange

Gong Fu metode

Mængde: 5 gram til 200 ml. vand
Brygges: i gaiwan, glas, eller porcelænskande eller i en Yixing potte.
Vandtemperatur: 98C.
Trækketid: 30 sek. – 5 minutter efter bladene skylles i varmt vand i ca. 10 sekunder.
Udtræk: mindst 7 gange

Opbevaring

Puerh te har ubegrænset holdbarhed, så længe man opbevarer den korrekt. Teen skal opbevares i papir, stof eller kurve væk fra fugt, dufte og andre lugtgener. Teen må ikke opbevares i plastik, dåser eller andre beholdere, som kan standse teens naturlige mikrobiel bakterie.

Pris pr 200 ml kop, når bladene genanvendes:

3. udtræk 2,50 kr.
5. udtræk 1,50 kr.

print

Yderligere information

Vægt 200 g

4 anmeldelser af White Dragon Whiskers Tribute Sheng Puerh Bing

  1. Michael A. Carlsen

    Dette er en af mine absolutte ynglings te’er
    Den egner sig fint til Yixing potte, men personligt foretrækker jeg den brygget i en Gaiwan.
    Tee’en har en flot gul farve med dun fra de knopper som teen er lavet af. Selve teen er meget viskøs med noter som ændre sig og bliver sødere efterhånden som man brygger.
    Teen kan sagtens klare omkring 10 udtræk.

    Alt i alt en fantastisk te som kun vil blive bedre de næste mange år! Så hvis man har tålmodighed nok til gemme teen 5-10 år så er jeg sikker på man har en sand lille juvel i sin te-samling…

  2. Sika

    Jeg har brugt 4 g af Dragon Whiskers og 100 ml vand (98 grader) ved denne smagning. Teen er brygget i en Yixing potte. Jeg startede med en trække tid på ca. 10 sekunder, og øgede tiden lidt for hver af de følgende infusioner.
    Min anmeldelse af denne te er som følgende:

    Duft/Top toner: Sødlige blomster, fyrretræ, frisk halm strå
    Mellem toner: Svagt af hyldebær, hø
    Basis toner: mandler/marcipan og slutter af med tobak

    Ved de senere infusioner opstår der en tørhed i munden – lidt ligesom efter man har spist en valnød.

    Jeg synes at denne te er fremragende.

  3. Karen Kromand Brun

    Dette er virkelig en super Sheng Puerh, en fantastisk dejlig oplevelse man bør unde sig selv og andre :) :) :) :) :)

  4. Daniel Brun

    Jeg vil beskrive denne her puerh som virkelig delikat, farven er svag gul med små dun i selve teen. Duft, sød tørret frugt, snert af vanilje. Smag, sommerblomster, figner, sprød frugt ( æbler) vanilje, tydelig umami.
    I første udtræk. Nr 2 udtræk bliver duften mere fyldig det samme med smagen. Ved udtræk 5 kommer der en smag af honning til, lækkert og udtræk 6 kommer der en duft af tobak. I det hele har jeg lavet 8 udtræk og den holder stort set hele vejen igennem.
    Denne her puerh er virkelig klasse, selv om det er en ung puerh har meget smag, og er saftig og læskende.
    Og denne her puerh vil bare blive meget bedre med alderen, vis man kan holde fingrene fra den.
    Brygtid for denne utrolig techance er 1 minut op til udtræk 5 og der efter 2 minutter. Og har brugt 4 gram te til 200 ml vand, kan i vær fald trække 8+ gange.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...