Tie Guan Yin Anxi Hvid Te

DKK 149

50g

Årgang 2023

En sjælden hvid te fra Anxi i Fujian i Kina.
Tie Guan Yin Anxi hvid te giver et delikat udtræk med en krydret aroma, noter af blomster og en fløjlsblød smag, der efterlader en skøn følselse i munden.

På lager

Varenummer (SKU): 1-106-21-0050 Kategorier: , Tags: , , , , , , , ,

Tie Guan Yin Anxi Hvid Te

Hvid te

Tie Guan Yin Anxi hvid te oversat til dansk betyder Gudindens Barmhjertighed hvid te fra Anxi. Hvid Gudindens Barmhjertighed er en ny unik te til folk, der elsker hvid te. Den originale Tie Guan Yin kultivar bliver brugt til vores populære Tie Guan Yin (Gudindens Barmhjertighed) Oolong. Forarbejdning af Tie Guan Yin, hvor bladene er hvilet og tørret, skaber en hvid te frem for den typiske Oolong te.  Zhang familien, der dyrker og producerer alle vores Tie Guan Yin Oolong teer, har lavet denne begrænset portion af hvid te.

Kvalitet

Dette er en førsteklasses hvid te med noter af blomster, aroma og smag som kendere af Tie Guan Yin Oolong vil genkende. Bladene til vores Tie Guan Yin Anxi hvid te bliver høstes i april måned, hvor Tie Guan Yin Oolong høstes i maj. Den tidlige høst resulterer i lange tykke knopper. Vores Tie Guan Yin Anxi hvid te består af hele blade og som med vores Bai Mu Dan anvender vi to blade og en knop.

Terroir

Teen dyrkes i Anxi i Fujian-provinsen. Ligesom med vores Gudindens Barmhjertighed er denne hvide te dyrket efter gamle biodynamiske principper, og derfor er der ingen fare for hverken pesticider, væksthormoner eller tungmetaller.

Fremstilling

Hvid te bliver behandlet anderledes end de andre tekategorier. Hvid te bliver tørret i direkte sollys, eller ved lavere temperaturer indendørs på ca. 40C. Ved fremstilling af hvid te, bibeholdes enzymerne og den langsomme tørringsproces hjælper med til at opretholde teens polyfenoler.

Den fortrukne metode til at tørre hvid te, er den naturligt langsomme tørringsproces i sollys. Da hvid te indeholder enzymer, kan den lagres i lang tid, hvor de bedste hvide teer kan gemmes i mange år. Vi har valgt at gemme lidt af denne te for at se hvordan det udvikles sig igennem årene.

Læs mere om hvid te her

Temester: Zhang Shuiquan og Zhang Qingjian

Sæson: april
Kultivar: Hongxin Tie Guan Yin (Rød hjerte Gudindens Barmhjertighed)
Origin: Anxi County, Fujian-provinsen, Kina
Plukkestandard: En knop og to blade
Elevation: 900 meter

Brygningsmetoder

Europæiske metode

Mængde: 1 gram til 100 ml vand
Brygges: I latteglas, kop, ler, glas eller porcelæns tepotte
Vandtemperatur: 90° C
Trækketid: 1-4 minutter
Udtræk:  Mindst 3 gange

Gong Fu metode

Mængde: 5 gram til 200 ml. vand
Brygges: i gaiwan, glas- eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 90° C
Trækketid: 30 sekunder, lidt længere ved de efterfølgende udtræk
Udtræk: 3-4 gange

Prisen per 200 ml kop, når bladene genanvendes
3 gange: 1,97 kr.
4 gange: 1,49 kr.

 

print

Yderligere information

Vægt 50 g
Årgang

Land

Kina

Region

Fujian

Smagsnoter

Blomsteragtig, Frugtagtig, Nøddeagtig, Sødme

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Tie Guan Yin Anxi Hvid Te”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...