Zi Juan Purple Buds Sheng Puerh Bing 2020

(3 kundeanmeldelser)

DKK 75DKK 1.350

10-200 g

Årgang 2020

Sjælden sheng Puerh kage af violet knopper (Begrænset mængde)

En unik, delikat smag og en aroma, som ingen anden te. En rig og fyldig te, der kan brygges på mange gange.

Ryd

Zi Juan Purple Buds Sheng Puerh Bing

Årgang 2020

Sjælden Gushu Puerh te (Begrænset parti)

Zi Juan Purple Buds Sheng Puerh Bing er lavet af slanke knopper fra vildt-voksende tetræer på  bjergene i Yunnan provinsen.

Anthocyaniner

Te fra Jinggu er enestående og efterspørges af te-entusiaster fra hele verden. At teen udelukkende er fremstillet af uåbnede violette knopper er yderst sjælden og teen er særligt værdsat for sine mange unikke polyfenoler.  Sammenlignet med vores blade fra Zi Juan Purple Sheng Puerh bliver Purple Buds knopper mere delikate og komplekse i både aroma og smag. Zi Juan Purple Buds Sheng Puerh Bing kaldes også for tre-farvet te, fordi de friske blade er lilla, den tørrede te har skinnende og mørkeblå blade, mens den bryggede tefarve de første år før den har lagret, er grønlig.

Terroir

I det højtvoksende område omkring Jinggu findes der en skattekiste af ældre Gushu tetræer. Igennem tusindvis af år har tetræerne udviklet en arvelig reaktion på direkte sollys ved at udvikle særlige anthocyaniner*, der giver træet en mekanisme til at bekæmpe de brændende ultraviolette stråler. Disse anthocyaniner er eftertragtede af den lokale befolkning, som mener, at anthocyaninerne har specielle helbredsmæssige egenskaber.

Zi Juan violette teknopper er kendt for at have et meget højt indhold af anthocynidiner, aminosyrer og især polyfenoler. Zi Juan Purple Buds Sheng Puerh Bing har en unik, delikat smag og en aroma, som ingen anden te. Teen er rig og fyldig. En te, der kan brygges på mange gange.

Hvis man har tålmodighed til at lagre en Sheng Puerh te, vil Zi Juan Purple Buds Sheng Puerh Bing være særdeles velegnet. Teen udvikles med alderen.

Opbevaring

Den bør opbevares i et mørkt og godt ventileret lokale, hvor temperaturen ikke er højere end 25C. Teen bør ikke opbevares i en tætsluttende dåse eller i plastik, men i papir eller stof. Teen bør holdes adskilt fra andet, der kan afgive lugte eller dufte. Ved korrekt opbevaring har teen en ubegrænset holdbarhed.

Læs mere om Puerh her

*Anthocyaniner (af græsk anthos =”blomst” + kyanos =”blå”) er en stor gruppe farvestoffer, som tilhører gruppen af flavonoider, bestående af en flavonon-del (en anthocyanidin) og en kulhydrat-del. Farvestofferne optræder i mange rød-blå nuancer og findes vidt udbredt i planteriget som vandopløselige pigmenter.

Anthocyaniner er antioxidanter og anses af nogle for at have potentielle positive helseeffekter. Hver dag indtager vi et stort udvalg af disse gennem mad og drikke, men de kemiske forbindelser bag den farve vi ser og indtager, er ukendte for de fleste.

Temestre: Gong Liping

Sæson: Ultimo marts
Kultivar: Zi Juan Purple buske
Origin: Xiaojinggu, Jinggu, Simao, Yunnan provins, Kina
Plukkestandard: te knopper
Elevation: 1000-2000 meter

Brygningsmetoder

Europæiske metode

Mængde: 2 gram til 200 ml. vand
Brygges: i latteglas, kop eller 200 ml. tepotte
Vandtemperatur: 95C
Trækketid: 1-4 minutter
Udtræk: 7 gange

Gong Fu metode

Mængde: 5 gram til 200 ml. vand
Brygges: i gaiwan, glas, ler, Yixing eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 95C
Trækketid: 30 sekunder til første udtræk, forlæng bryggetiden ved de efterfølgende udtræk.
Udtræk mindst 7 gange

Prisen per 200 ml. kop, når bladene genanvendes

3 udtræk 5,60 kr.
5. udtræk 3,36 kr.

print

Yderligere information

Vægt 357 g
Vægt

10 g, 200 g

Årgang

Land

Kina

Region

Yunnan

Smagsnoter

Flødeagtig, Karamel, Maltet, Nøddeagtig, Ristet, Røget, Skovagtig, Smøragtig, Sødme, Umami

3 anmeldelser af Zi Juan Purple Buds Sheng Puerh Bing 2020

  1. Michael A Carlsen

    Dette er en meget mildt smagende sheng puerh hvilket jeg tror gør det til en god gateway te for begyndere som gerne vil begynde med sheng puerh – Den lidt milde smag er også grunden til at den ikke får den sidste stjerne hos mig, da jeg personligt bedst kan lide lidt kraftigere sheng puerh.

    I dag er anden gang jeg smager den.
    Farven er lys gylden og klar. Aromaen fra teen er har noget frisk hø og er let sødlig hvilket spiller fint sammen smagen som også er forholdsvis sød men også ret kompleks med noter af citrus. Teen er viskøs og giver en behagelig følelse ned igennem halsen som hurtigt spreder sig til resten af kroppen når man sidder og nyder den over flere udtræk.

    Første gang vi fik denne te er grunden til at dette er en af de te’er som hverken jeg eller min kone kommer til at glemme…
    Vi smagte denne te for første gang for godt to måneder siden. Min kone var høj gravid, og knap 3 timer after at vi havde drukket teen så var vores første barn kommet til verden. Om det er teen eller noget andet der gjorde at det gik så hurtigt kan jeg ikke svare på, men teen er sansynligvis med hvis vi skal have et barn til på et tidspunkt – Da det i vores optik er billigt hvis det kan spare en for en maraton fødsel ;)

    • Alexis Kaae

      Det var jo fantastisk, og tillykke med den lille ny. Det er vist et barn som får Gushu puerh ind med modermælken

  2. Daniel Brun

    En utrolig lækker puerh
    har en god duft af mørk rørsukker og af hø på en sommerdag og forskelig frugt.
    Smag: saftig og af mørk rørsukker og bag ved hovedsmagen kommer der en sommer bøgblade smag, den er let bitter på en god måde.
    Farve: Guld til let gylden er som at drikke guld.
    Kan trække mindst 8 gange, ved nr 8 bliver den mindre
    bitter.Og for te entusiaster 14+ gange.

    Brygget i en gaiwan.
    Trække tid 1 min og ved 8 til 14 gang 2 til 3 min
    Og det er ren afslapning.
    Te smagning d.7.8.2013

    Daniel Brun 9.8.2013.

  3. Michael Bjærre

    Der er ingen tvivl om at dette er en meget god sheng puerh. Den kan med stor fornøjelse drikkes nu, men udvikler sig helt sikkert til en yderst interessant moden puerh i årene fremover.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...