Premium Rou Gui
Eksklusiv Rock Oolong
Denne premium Rou Gui er en Zheng Yan te, hvilket betyder, at den gror centralt i den del af Wu Yi bjergene, der er kendt for at have en meget mineralholdig jord, og hvor de berømte Rock Oolong teer dyrkes.
Smagsnoter
Premium Rou Gui har fået navnet efter et kinesisk krydderi Cassia, der dufter meget lig ægte kanel. Duften af Rou Gui te kan minde om duften af kanel, der sammen med en orkide- og honninglignende aroma stiger lifligt op fra den bryggede te. Når tebladene er plukket i det tidlige forår, får man desuden en let smøragtig aroma. Rou Guis smag kan holde sig over mange udtræk, hvilket er et af beviserne på, at teen har en meget høj kvalitet.
Teens farve, når den er brygget, er meget klar og næsten ravagtig. Som med andre berømte Rock Oolong teer bemærker man dens mineralholdige smag, der aldrig bliver bitter, men efterlader en behagelig, sødmefuld eftersmag.
Mellemristningen af Premium Rou Gui Oolong, der er baseret på traditionelle håndværksmæssige teknikker, bidrager til teens kraftige smag, som kan holde til at blive brygget mange gange. Den fyldige smag gør den også velegnet som en hverdags-te af høj kvalitet.
Historie
Planten blev meget berømt under Qing dynastiet (1644-1912), og i dag er det den mest udbredte tebusk i Zheng Yan Cha-området i Wu Yi bjergene.
Produktion
Premium Rou Gui Rock Rock Oolong er en af Simply Tea’s egne importerede teer. Gennem vores årlige besøg har vi opbygget personlige relationer til ejerne af tehaven og te-mesteren. Og fra disse besøg ved vi, at der hverken anvendes pesticider, kunstgødning eller væksthormoner i te-haverne. Tebladene er håndplukkede og håndbearbejdede efter århundredgamle traditioner.
Temester: Zhou You Shen & Huang Shi Ying
Sæson: ultimo april
Kultivar: Rou Gui Cassia
Origin: Mt. Wuyi, Fujian-provinsen, Kina
Plukkestandard: zhong kai mian – 3 let åbnede blade
Elevation: 800 meter
Brygningsmetoder
Europæiske metode
Mængde: 2 gram til 200 ml vand
Brygges: i latteglas, kop eller 200 ml. tepotte
Vandtemperatur: 98o C
Trækketid: 1-5 minutter
Udtræk: 5-7 gange
Gong Fu metode
Brygges: i gaiwan, glas, ler eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 98o C
5 gram til 200 ml. Vand
Trækketid: 30 sekunder til første udtræk, forlæng bryggetiden ved de efterfølgende
Udtræk: 7 gange
Prisen per 200 ml kop, når bladene genanvendes
3 gange: 2,53 kr.
4 gange: 1,89 kr.
7. gange:1,09kr.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.