Jethikupi First Flush Darjeeling hvid te 2021
Hvid te
Jethikupi First Flush Darjeeling er en eksklusiv hvid te fra tehaven Rohini. Rohini er en bæredygtig tehave, som strækker sig over Kurseong Dalen i Darjeeling, Indien. Der er i alt kun 13 kilo af denne unikke te, derfor er det efter ”først til mølle ”-princippet, så vent ikke for længe med at købe.
Kultivar
“Jethi Kupi” er et ord fra Manipuri-dialekten, og betyder ‘jasminblomst’. Manipur er en stat i det nordøstlige Indien. I den nepalesiske dialekt gorkhali betyder ordet ‘jethi’ det ældste pigebarn, mens ‘kupi’ er en tragt eller kegleform. Ordet peger på te af den bedste kvalitet i enhver Darjeeling-have.
Rohini er kendt for at fremstille nogle af de bedste teer, da mere end 90% af dens te-område er beplantet med en særlig udvalgt aromatisk kultivar, som giver tidlige First Flush-teer. Kultivaren hedder B-157 og er udviklet på Bannockburn Tea Estate. Denne kultivar giver en let bryg og har en blomsteragtig smag. B-157 giver en meget tidlig og en meget sen høst, ca. 1 måned tidligere og 1 måned senere end andre sorter i samme højde.
Kategori
Hvid te eller oolong? Nogle gange er denne te hvid, og andre gange er det en oolong. Det kommer meget an på om bladene har udviklet enzymer nok til at aktivere oxideringen af polyfenolerne. Der sker under oxideringen en kemisk reaktion, når teens polyfenoler reagerer med ilten og farven på bladene ændres fra grøn til sort. Da teen er meget ung, er dette enzym ikke tilstede i bladene endnu.
Rohini er en særlig tehave, som jeg forelskede mig i for to år siden. Teen er håndplukket, langsomt withered, men ikke rullet, derfor hører den til i kategorien hvid te. Hvid te er høstet tidligt om foråret og er næsten altid first flush.
Te producent: Shiv Saria
Sæson: primo februar 2021
Kultivar: B-157 (Bannackburn)
Origin: Rohini Tea Estate, Kurseong Dal, Darjeeling, Indien
Plukkestandard: En knop og et til to blade
Elevation: 1341 met
Brygningsmetoder
Europæisk metode
Mængde: 2 gram til 200 ml vand
Brygges: i latteglas, kop eller tepotte
Vandtemperatur: 90o C
Bryggetid: 2-3 minutter
Udtræk: Minimum 3 gange
Gong Fu metode
Brygges: i gaiwan, glas, ler eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 90o C
5 gram til 200 ml. Vand
Bryggetid: 30 sekunder til første udtræk, forlæng bryggetiden ved de efterfølgende udtræk.
Udtræk 3-4 gange
Koldbrygnings metode
Mængde: 20 gram til 1 liter vand
Brygges: i kande eller tepotte
Vandtemperatur: koldt vand
Bryggetid: natten over
Udtræk: 2 gange
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.